Forside / Vi arbejder også med / Sproget i de sociale medier / Stavefejl i de sociale medier og i skolen 15.8.2016

Stavefejl i de sociale medier og i skolen

Margrethe Heidemann Andersen

Særskrivningsfejl i de sociale medier og i skolen

Særskrivningsfejl (dvs. fejl af typen chokolade kage i stedet for chokoladekage) er en af de mest udbredte fejltyper blandt danske skoleelever (jf. Jervelund & Schack 2014). I en nyere undersøgelse af tekster der er hentet fra hhv. de sociale medier og skolesammenhænge, vises det at særskrivningsfejl er udbredt i begge typer tekster, men at antallet af særskrivningsfejl trods alt er højere i de sociale medier end i skoleteksterne. Antallet af særskrivningsfejl i skoleteksterne er således 5 %, mens antallet af særskrivningsfejl i de sociale medier er 13 %, altså en forskel på 8 %. De sammensætninger der oftest særskrives, er først og fremmest substantiver (fx katte pels, folke skolen og genbrugs tøj) som udgør 92 % af det samlede antal særskrivningsfejl. Dernæst kommer særskrevne adjektivsammensætninger, fx kage syg og nikotin skæv, der udgør 6 % af særskrivningerne, efterfulgt af særskrevne verber som prøve sat og færdig arbejde. Dette resultat stemmer overens med andre undersøgelser hvor det også primært er substantiver og adjektiver der særskrives (se fx Heidemann Andersen & Diderichsen 2011:55).

Holdninger til stavefejl i de sociale medier

I takt med at sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter bliver mere og mere populære, skal unge i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive på: Den traditionelle med dens krav om korrekt stavning og tegnsætning sådan som den læres i skolen, og en nyere og tilsyneladende mere fri måde at skrive på som vi oplever den på de sociale medier hvor sproget ikke altid behøver at følge retskrivningsnormen (se fx Stæhr 2014; Hyttel-Sørensen & Stæhr 2014). Og selvom man ofte støder på fordomme om at unges skriftsprog ødelægges af de sociale medier i den forstand at de tager træk fra de sociale medier (smileys, forkortelser, afkortninger m.m.) med over i det traditionelle skriftsprog, viser alle undersøgelser at unge godt kan adskille de to genrer. Og faktisk viser det sig også at sproget i de sociale medier i vid udstrækning er underlagt de samme krav om sproglig korrekthed som det traditionelle skriftsprog  (se fx Stæhr under udgivelse; Stæhr 2014; Kristiansen & Rathje 2014; Hyttel-Sørensen & Stæhr 2014), og at stavefejl også her både rettes og kommenteres, fx på den sociale netværksside arto.dk (Rotne 2009) og på Facebook (Stæhr 2014; Hyttel-Sørensen & Stæhr 2014; Friis Halling & Colberg Jensen 2014). En nyere undersøgelse viser dog at hvis folk skriver på en social netværksside hvor de ikke kender hinanden, påtales og rettes stavefejl som hovedregel ikke, og at hvis stavefejl trods alt påtales her, er der som oftest en ikkesproglig anledning til det, fx en provokerende eller grænseoverskridende opførsel eller et underlødigt debatniveau. I den udstrækning er i hvert fald visse af de sociale medier faktisk relativt frie i forhold til standardortografien.

Litteratur

Friis Halling, Iben & Maria Colberg Jensen. 2014: ”Jeg er ikke banderelateret, men jeg er stadig fra kvarteret’ – sproglige identitetskonstruktioner blandt unge på Facebook”. I: Janus Spindler Møller & Lian Malai Madsen (ed.). Globalisering, sprogning og normativitet – online og offline. Københavnerstudier i tosprogethed. Bind 70. 13-46.

Heidemann Andersen, Margrethe & Philip Diderichsen (2011): ”Sjældne og sære sammensætninger”. I: Karoli Christensen, Tanya et al. (red.): Nydanske Sprogstudier 41. Dansk Sprognævn, 40-65. Kan læses på www.nys.dk.

Jervelund, Anita Ågerup og Jørgen Schack (2014): Stavefejl i folkeskolens ældste klasser. Foredrag holdt på Syddansk Universitet, Odense, 21.2.2014.

Hyttel-Sørensen, Liva & Andreas Stæhr. 2014. Normativitet som social ressource på Facebook. I: Tanya Karoli Christensen et al. (ed.). Nydanske Sprogstudier 46. Sprogbrug i de nye medier. Dansk Sprognævn. 67-102.

Kristiansen, Anna & Marianne Rathje. 2014. «Det kommer an på hvilke stavefejl det er». Unges holdninger til stavefejl i de nye medier. I: Tanya Karoli Christensen et al. (ed.). Nydanske Sprogstudier 46. Sprogbrug i de nye medier. Dansk Sprognævn. 103-131.

Rotne, Lene. 2009. LEET /1337, reverse eller popsprog? Om unges akrobatstil på hjemmesiden Arto. I: Nyt fra Sprognævnet 2009/2. 4-9.

Stæhr, Andreas. 2014. Social media and everyday language use among Copenhagen Youth. PhD dissertation. Department of Scandinavian Studies and Linguistics. University of Copenhagen. Unpublished.

Stæhr, Andreas. Under udgivelse. Languaging and normativity on Facebook. In: Max Spotti, et al. (ed.). Language and superdiversity. Routledge.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik