Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Indstillinger Luk indstillinger Nulstil indstillinger
Søgeretning

Søg

Tidsperiode: Fra til
Retskrivningsordbogen
Nye ord i dansk
Nyt fra Sprognævnet
dsn.dk
Forside / Nyt / Nyt fra Sprognævnet / Numre / Årgang 2015-2019 / December 2017 25.1.2019

Nyt fra
Sprognævnet
December 2017

Dette nummer er tilegnet Erik Hansen 

ledeR

Mindeord om Erik Hansen

2. september døde Sprognævnets tidligere formand.

Foto: Line Pedersen. Ordkløveren.

Kærlighed, respekt — og beundring. Med disse ord karakteriserede Erik Hansen selv sit forhold til det danske sprog, og med disse ord kan man også karakterisere Dansk Sprognævns forhold til Erik Hansen. Erik Hansen har haft tilknytning til Dansk Sprognævn igennem mere end 43 år. Allerede i 1959, længe inden udnævnelsen til professor i 1975, var han i en periode medarbejder i nævnet. I 1973 blev han medlem af Sprognævnets repræsentantskab og arbejdsudvalg, og i 1985 blev han formand, en stilling som han bestred ved siden af sit arbejde på universitetet frem til 2002, hvor han gik på pension. 

Erik Hansen har fulgt 3 retskrivningsordbøger på vej. Den mest omtalte, fra 1986, var den første som blev lavet helt og holdent i Sprognævnets eget regi. Det var den der udløste den såkaldte majonæsekrig, som gav den nybagte formand sin ilddåb i pressen. Hele to ringbind med avisudklip fra den tid findes i nævnets arkiv. I mange af dem ser man Erik Hansen argumentere for fordelene ved at stave låneord fra andre sprog efter dansk udtale. Selv sammenfattede han sine oplevelser fra denne hektiske periode i artiklen ”Tolv ord, der rystede Danmark”, hvor han bl.a. gennemgik nogle af de stavemåder som havde vakt mest harme blandt læserbrevsskribenterne: konjak, krem, majonæse, paj, remulade, resurse, risalamande, rostbøf, spagetti, vanilje, wienersnitsel og jogurt. Og så var de endda blot indført som mulige stavemåder ved siden af de traditionelle: cognac, creme, mayonnaise, pie, remoulade, ressource osv.

Erik Hansen gik ind for og forsvarede de nye former selv om han godt vidste at det i sidste ende er sprogbrugen der bestemmer hvordan sproget udvikler sig - hvad der kommer ind, og hvad der går ud. Sprogbrugen har siden bevirket at de kontroversielle stavemåder, bortset fra remulade, resurse, risalamande og vanilje, nu er fjernet fra Retskrivningsordbogen, og det er faktisk helt i Erik Hansen ånd, for sprogets regler, i dette tilfælde stavemåder, kan betragtes ud fra mange forskellige principper, og det ene er ikke nødvendigvis mere logisk eller bedre end det andet. Har man et princip efter hvilket udenlandske ord staves som de staves i udlandet, er det jo et godt princip. Og har man et princip efter hvilket man tilpasser ordenes stavemåde til udtalen, så er det jo også fint. Det bliver først indviklet når sprogbrugerne den ene gang hylder det ene princip og foretrækker sjal i stedet for shawl, og andre gange hellere vil skrive chef i stedet for sjæf.

Ud af Erik Hansens mange artikler og bøger om det danske sprog lyser der et brændende ønske om at forklare sprogets mange fine facetter, ustyrlige udviklinger og mærkelige modsigelser, en lyst til at formidle glæden ved at bruge sproget og en indædt modstand mod sprogrevselse for revselsens skyld, som fx i dette lille citat fra et af hans skrifter:

”Hvis vi elsker, agter og beundrer vort sprog, så prøver vi at lære det at kende i alle dets anvendelser og muligheder; vi gør os umage når vi selv bruger det, ved at være disciplinerede og overholde reglerne, men også ved at være kreative og nyskabende; vi gør vrøvl over dårligt sprog omkring os: slattent radiodansk, forkrampet forretningskorrespondance, ufatteligt og hjælpeløst administrations- og juristsprog, managementsprogets tomme selvhøjtidelighed og reklamens vamle rutine; og vi er både saglige, strenge og kærlige over for dem vi underviser og rådgiver, således at vor undervisning og vore råd fører til virkelig indsigt i sproget, ikke bare til mekaniske færdigheder, formalisme og korrekthedseksercits.

Kan vi præstere dette, så klarer sproget resten, sådan som det har gjort i 1000 år.”

Sprognævnet vil altid have Erik Hansen i kærlig og respektfuld erindring.

 

 

Artikler

In memoriam Erik Hansen

Pia Jarvad
Pia Jarvad
(f. 1946) er tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn.

Pia Jarvad blev ansat i Sprognævnet i 1974 og er dermed den person på nævnet som har kendt og arbejdet sammen med Erik Hansen i længst tid.

Erik Hansen, vores gamle formand, døde 2. september 2017, 85 år gammel. Erik Hansens tilknytning til Sprognævnet var lang og engageret; måske var Sprognævnet der hvor han befandt sig bedst i forhold til de mange andre steder han udøvede sin gerning. Sådan følte vi ansatte det. I Sprognævnet fandt han et helle, en forskningsinstitution hvor der først og fremmest blev diskuteret dansk sprog, og hvor tiden ikke skulle bruges til undervisning, studieplaner, administration og alt det der hører til i et stort universitetsinstitut i en periode med betydelige omvæltninger. Erik kunne være ilter og til tider barsk, men det var ikke den side af Erik vi oplevede, derimod den altid venlige, imødekommende og opmuntrende Erik.

Erik Hansen var i 1959-60 umiddelbart efter sin kandidatgrad ansat som vikar for den daværende sekretær i det i 1955 oprettede Dansk Sprognævn. I det år behandlede han sagen om lysthuset som sidenhen blev en god historie om de juridiske spørgsmål som jævnligt bliver stillet til Sprognævnet: En mand køber en grund med en klausul om at der kun må bygges lysthus på grunden, manden bygger et rigtigt hus som han kalder sit lysthus – og Sprognævnet skal afgøre hvad et lysthus egentlig er for noget. I 1959-60 blev der stillet ganske få sproglige spørgsmål til nævnet, så han fik lige stiftet bekendtskab med den genre i Sprognævnet som nu har vokset sig stor med flere tusinde svar om året. Efter vikariatet i Sprognævnet blev han ansat ved Københavns universitet i 1963, fra 1973 som professor, og samme år blev han indvalgt i nævnet og i dets arbejdsudvalg. Sprognævnets opbygning var dengang at nævnet bestod af repræsentanter fra forskellige områder som havde dansk sprog som arbejdsgrundlag, og nævnet valgte et arbejdsudvalg som vitterligt var arbejdende, og som påtog sig dataindsamling til brug for beslutninger om retskrivningen, særligt vanskelige sproglige spørgsmål mv. I dette arbejde var Erik Hansen en af de flittigste, og en stor del af de gennemgribende ændringer i redaktionen af 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen og i dens retskrivningsvejledning kommer således fra hans hånd.  

Kun 2 år efter at Erik Hansen var indtrådt i arbejdsudvalget, kom artiklen Den hemmelige præmis. Argumenter og skinargumenter i sprogrigtighedsspørgsmål fra 1975. Den var et resultat af hans analyser af argumentationen i nævnets svarpraksis. I argumentationen fandt han de sproglige argumenter som logik, analogi, etymologi brugt i nævnets svar, men der manglede det vigtigste led i argumentationen, nemlig dannelsesargumentet. Ved to konkurrerende, men i og for sig lige gode former, fx pennalhus/penalhus, parentes/parantes er kun den ene form korrekt, og det er den der bruges af ”de rutinerede, bevidste og omhyggelige sprogbrugere hvis sprog traditionelt kaldes ”dannet””. Erik Hansens egen konklusion er for ham ikke utypisk et både-og, at den hemmelige præmis er et undertrykkelsesmiddel, og at sprogrigtighedsdiskussionen er en bestræbelse for demokratisering af sproget. Det var en artikel som fik stor betydning for Sprognævnets arbejde. Da bekendtgørelsen om Sprognævnet fra 1955 blev revideret i 1997, blev det således nedfældet at ”ord og ordformer i dansk [skrives] i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug”. Helt tilfredsstillende har det dog ikke altid været at operere med denne gode og sikre sprogbruger; jagten på ham/hende er fortsat.

Erik Hansen blev formand for Dansk Sprognævn i 1985. Formanden var formand for nævnet og dets arbejdsudvalg, men dengang var han også daglig leder af sekretariatet, som vi ansatte kaldtes. ”Vi har en god mellemtid”, kunne formanden normalt konstatere ved frokosttid ved de månedlige arbejdsudvalgsmøder, som han ledte med en fast og til tider utålmodig hånd. Alle fik givet deres holdninger til kende, også de ansatte fik taletid i arbejdsudvalget, og der kunne konkluderes. Med Erik Hansen som formand trådte sekretariatet ind i en ny æra hvor vi for alvor fik rystet det noget støvede og nørdede af os. Formanden, som han herefter altid blev kaldt, satte vores svarpraksis til debat, vores faglige stringens blev under hans skarpe blik hele tiden skærpet. Selvom ordet som studieobjekt er i centrum for de fleste opgaver i Sprognævnet, ønskede formanden at vi også arbejdede med større helheder end blot ordet (Dansk Ordnævn var Sprognævnet blevet kaldt). Det lå i naturlig forlængelse af hans egen hovedinteresse: grammatikken. Formanden fik et stort folkeligt gennembrud med den såkaldte majonæsekrig ved udgivelsen af 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen, og med Sprognævnet fik han en platform (eller omvendt var det Sprognævnet der fik en platform med ham) for både sproglig vejledning og sproglig provokation, begge dele drevet med humor og elegance og altid med de slående eksempler på sprogbrug i diskussionerne. Han gav Sprognævnet en kolossal gennemslagskraft, Sprognævnet blev kendt vidt og bredt, og vi ansatte blev tilskyndet til at tage aktiv del i sprogdebatten ved at deltage i tv- og radioprogrammer som Sprogminuttet og Stav et Tal, og vi stillede op til utallige interview om det danske sprog.

Ved årsmødet for hele nævnet i 1989 blev der taget hul på drøftelserne om kommatering. Det blev en langvarig drøftelse helt op til i dag. Formanden var svoren pausekommatist; han har engang fortalt mig at han havde et stempel hvorpå der stod ”de kommaer som mangler, skal mangle!” til brug for sine artikler. Formanden var jo klar over at der ”i virkeligheden kun er et system: det grammatiske” som han udtalte ved et årsmøde i 1990 og tilføjede på sin særligt prægnante måde: ”Folket ønsker en fuldautomatisk løsning, og folket ønsker at sætte komma foran at, som, der. Kommaer er ligegyldige og skaber derfor et sydende raseri. En kommadebat kan vælte en regering”. Det sidste er nu ikke sket, men debatten har været heftig, både indenfor og udenfor Sprognævnet. Det første kompromis blev at pausekommaet blev afløst af nyt komma og det grammatiske komma bevaret i Retskrivningsordbogen fra 1996, og disse to systemer blev senere fusioneret til ét kommasystem med mulighed for at vælge startkomma foran ledsætninger til eller fra. Denne sidste krusedulle på kommasagaen skete dog efter at formanden i 2002 var gået af. Da var formanden ramt af sygdom som plagede ham i lange perioder derefter, men som ikke forhindrede ham i at komme på Sprognævnet og følge med i vores arbejde. Han helligede sig nu arbejdet med at fuldføre sit hovedværk Grammatik over det Danske Sprog 1-3, 2011, sammen med professor Lars Heltoft.    

Erik Hansen er død. Han efterlader et stort savn hos os alle, men heldigvis har vi gennem de mange år haft ham nært på og fået fra ham en utrolig inspiration til at arbejde videre i hans ånd: med entusiasme og glæde at formidle og åbne det danske sprog for folket.

Ære være hans minde.

 

 

10 år med luderkoldt vand og krisebær – sproget.dk fylder rundt

Laurids Kristian Fahl
Laurids Kristian Fahl
(f. 1968) er seniorredaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Ida Elisabeth Mørch
Ida Elisabeth Mørch
(f. 1968) er seniorkonsulent i Dansk Sprognævn.

Hvorfor er fanden et bandeord og bitch et skældsord? Må man selv vælge om man vil skrive resurse eller ressource? Og hvor er det nu lige kommaet skal stå? I 10 år har man på sproget.dk kunnet finde svar på disse spørgsmål og mange, mange flere.

I år er det 10 år siden at sproget.dk gik i luften. Det skete den 23. oktober 2007 kl. 13, hvor siden blev åbnet i Kulturministeriets Store Mødesal af den daværende kulturminister, Brian Mikkelsen. 

Siden sin start har sproget.dk været det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Det er en samlet adgang til Dansk Sprognævns og Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs sprogresurser, dvs. for eksempel Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog, Nye ord i dansk og Ordbog over det danske Sprog.

Herudover kan man dykke ned i Typiske problemer og blive klogere på en lang række sproglige faldgruber som fx Ad eller af?, Adverbielt -t, Bindestreger, Et eller flere ord?, Hans, hendes eller sin?, Komma, Ligge eller lægge?, Nogen eller nogle?, R-problemer, Store eller små bogstaver? m.fl.

Man finder også en række forskellige ordlister, fx Grammatiske betegnelser på latin og dansk, Oversigt over rene adverbier (biord), et T-leksikon der indeholder de fleste af de adverbier som typisk volder problemer, Indbyggerbetegnelser, så man kan se hvad en person fra Ribe eller en anden dansk by, købstad eller ø kaldes, Titler på danske kongelige og Transskription af russisk, så man kan omskrive russiske navne fra det kyrilliske alfabet til det latinske.

Men man kan også fordybe sig i et af vores sproglige Temaer, hvor man fx kan læse mere om Bandeord, Dansk tegnsprog, Dialekter, Nye ord, Ordenes oprindelse, Ordsprog, Slang, Sproget på de digitale og sociale medier, Udtale, Ungdomssprog og bogstaverne Æ, ø og å.

Under fanebladet Leg og lær finder man en lang række quizzer og øvelser – her kan man teste om man har styr på det man har læst om under Typiske problemer. Man finder også Grammatik for dummies, 6 sjove videoer hvor man kan lære grammatik med Thomas Skov. Man kan også gå ombord i en mængde gode, gamle ord som er kommet på Ordmuseum, dvs. ord der ikke længere bruges så meget.

For nu bare at nævne lidt af det man kan finde på sproget.dk.

Lagkage

Lagkage serveret ved fejringen. Foto: Dansk Sprognævn.

Tilblivelsen af sproget.dk

Forud for lanceringen af sproget.dk i 2007 var gået godt halvandet år med at udtænke og etablere hjemmesiden, der i sin vorden – altså før vi lagde os fast på navnet sproget.dk – gik under benævnelser som danskporten.dk, dansk-sprog.dk, sproginfo.dk eller sprogportalen.dk. For i første omgang var siden faktisk tænkt som en portal, dvs. én samlet indgang hvorfra man skulle kunne søge i hhv. Sprognævnets og Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs digitale sprogresurser.

Det stod dog hurtigt klart at vi i redaktionen ønskede at siden skulle være en hjemmeside i egen ret, altså ikke blot en portal, men en egentlig hjemmeside som ud over at give adgang til i forvejen eksisterende resurser også skulle indeholde materiale som ikke fandtes andre steder, altså det der skulle ende med at blive til Typiske problemer og vores forskellige sproglige Temaer. Listen blev langsomt udvidet, og gennem årene er indholdet på sproget.dk vokset støt.

Udvalgte begivenheder gennem årene

2010

Smid en smutter kommer på.

2011

Sproget.dk kommer på Facebook.

2012

Ansigtsløft giver sproget.dk nyt brugervenligt design.

2013

Grammatik for dummies lanceres. 

2014

Sproget.dk kommer på LinkedIn og Instagram.

Når de to institutioner i sin tid fandt på at gå sammen om at lave sproget.dk, var det fordi Kulturministeriet – i forlængelse af nedsættelsen af det sprogpolitiske udvalg med professor Jørn Lund i spidsen samt udvalgets rapport Sprog på spil fra 2003 – havde besluttet at ”gøre en ekstraordinær indsats for det danske sprog gennem øget samarbejde og koordination mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur”, dvs. Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

En del af det øgede samarbejde blev oprettelsen af en fælles hjemmeside, altså sproget.dk, der med Brian Mikkelsens ord i Kulturministeriets pressemeddelelse var ”et flot netsted, som vil kunne fremme korrekt sprogbrug i samfundet og synliggøre for alle, at sproget både er et praktisk redskab til kontakt og et kulturelt udtryk. Her får man virkelig mange netresurser stillet til rådighed til gavn for den enkeltes arbejde med sproget”.

Populært indhold

Når man kigger nærmere på hvilke sider brugerne især besøger, topper den lange række af typiske problemer under Råd og regler listen med siden om Nogen eller nogle? som den mest besøgte, skarpt forfulgt af Ordklasser, Grammatiske betegnelser på latin og dansk samt Ligge eller lægge?

Siderne under Leg og lær indtager andenpladsen, hvor Quizzer og øvelser topper, efterfulgt af Grammatik for dummies og Smid en smutter. Blandt quizzer og øvelser er Gamle ord og ordsprog samt Øvelser om Ordklasser blandt de mest populære.

På tredjeplansen finder man Temaerne, hvor højdespringerne er temaerne om Ordsprog, Ordenes oprindelse og Bandeord.

Søgning

Knap to tredjedele af de besøgende på sproget.dk bruger søgefeltet til at finde frem til svaret på det de leder efter, og topti over søgeord gennem alle de seneste 10 år er:

  1. igang
  2. allesammen
  3. komma
  4. afsted
  5. imorgen
  6. selvskab
  7. velkommen
  8. udover
  9. antonym
  10. ligeså

Som det ses af listen, synes mange at have brug for at kontrollere om en ordforbindelse skrives i ét eller to ord (igang, allesammen, afsted, imorgen, udover og ligeså). Søgning på komma gælder næppe hverken stavning eller bøjning, men vidner om brugernes behov for hjælp med kommareglerne.

Det er straks mere påfaldende med søgeordet selvskab. Vi har konstateret at søgningen på dette ord har været støt stigende gennem hele perioden (i overensstemmelse med det stigende antal brugere og præcis som med de øvrige søgeord), så øjensynligt er selskab ganske enkelt et ord folk er i tvivl om hvordan man staver til. En hurtig søgning på internettet vidner da også om at stavemåden med v er ganske udbredt.

Mht. søgningen på velkommen må man formode at det er flertalsformen man er i tvivl om. Dvs. om man kan skrive ”I er velkommen til at …”, eller om skal det hedde ”I er velkomne til at …”? Svaret er at begge dele er korrekte og nævnt i Retskrivningsordbogen.

Også søgningen på antonym har været støt stigende; her kan vi kun gisne om hvorfor netop dette grammatiske ord har fundet vej ind på topti. Og vores bedste bud er at ordet optræder som markør i ordbogsopslagene fra Den Danske Ordbog, og at man måske hér har været i tvivl om betydningen. 

Udviklingen i antallet af besøgende

Da sproget.dk havde været i luften i et halvt års, tid lå det daglige besøgstal på ca. 1.400 på hverdage. I november 2010 rundede vi første gang 5.000 besøgende; 2 år senere, i oktober 2012, passerede vi 10.000 besøgende, og 3 år senere, i oktober 2015, var tallet endnu engang fordoblet da vi nåede op på 20.000 daglige brugere: i dag ligger antallet på et sted mellem 25 og 30.000 brugere dagligt.

Så det går støt fremad – og vores brugere synes at være glade for siden. Faktisk er det uhyre sjældent at redaktionen modtager klager eller sure opstød; det er dog sket, men det hører heldigvis til undtagelserne. Til gengæld får vi rigtig mange søde og taknemmelige hilsner –både på vores mail og på Facebook – og dem sætter vi meget stor pris på.

 

De der eller dem der?

Sabine Kirchmeier
Sabine Kirchmeier
(f. 1955) er direktør i Dansk Sprognævn.

Et af de spørgsmål som Sprognævnet ofte får, er om det hedder til de der eller til dem der. Med udgangspunkt i dronningens nytårstaler har Sprognævnets direktør undersøgt forholdet mellem de to konstruktioner i forskellige korpusser.

Dronningens nytårstale får altid stor bevågenhed, og nytårstalen 2016 var ingen undtagelse. Denne gang var det dog mere formen end indholdet der fangede offentlighedens interesse. Det skyldtes dronningens brug af kasus i forbindelse med pronomenerne (stedordene) de og dem.

”Her er god grund til at sige tak til alle de, der gør en indsats for vores sikkerhed,”

sagde dronningen bl.a., og lignende formuleringer gentog sig 3 andre steder i talen:

”Danmark kan ikke fungere uden alle de, der gør en indsats i produktionen.”
”Min tak og nytårshilsen går også til alle de, der sørger for, at vi kan leve trygt i hverdagen såvel som på en festaften som denne.”
”Det gælder Politiet og Forsvaret, Beredskabet og de, der har vagt, blandt andet på sygehusene.”

Det gav en del reaktioner i aviserne, på de sociale medier og også i Sprognævnets svartjeneste. Mange mente at dronningen skulle have brugt dem i stedet for de. Andre mente at fænomenet efterhånden er så udbredt at det ikke længere burde give anledning til debat. Men hvor udbredt er det egentligt? Det har jeg forsøgt at belyse i denne artikel.

Hovedreglen for brugen af de og dem

Hovedreglen er følgende: Når et personligt pronomen er subjekt i sætningen, bruges normalt nominativ (jeg, du, de), mens den oblikke form (mig, dig, dem) bruges i alle andre tilfælde (jf. Håndbog i Nudansk, Galberg Jacobsen & Stray Jørgensen 2013).

I de første tre eksempler ovenfor er de en del af en forholdsordsforbindelse (til alle de, der …, uden alle de, der ...). I det sidste eksempel står de som led i en sideordningsforbindelse der er objekt (Politiet og Forsvaret, Beredskabet og de, der …). Pronomenet er dermed ikke subjekt i nogen af sætningerne, og derfor skulle den oblikke form dem have været brugt frem for den nominative form de. Ingen af sætningerne overholder altså hovedreglen.

De-tendensen

Ændringerne i brugen af kasus i sætninger af denne type har været kendt længe. I 1960’erne noterede bl.a. grammatikeren Åge Hansen at brugen af nominativ (de) i stedet for oblik (dem) var på vej ind i rigssprogsnormen i sætninger som: 

”Forpligtelse til at beskytte de, der var mindre.”
”… dog var det synd at le ad de to gamle koner, for mange af de, som lo vidste ikke selv meget om penge” (Hansen 1967).

Ligesom i dronningens nytårstale er der tale om sætninger hvor pronomenet efterfølges af en bestemmende relativsætning – altså hvor pronomenet ikke står alene, men er en del af et mere komplekst led.

Håndbog i Nudansk kalder udviklingen for de-tendensen. Håndbogen konstaterer at den såkaldte de-tendens er almindeligt udbredt, men ikke accepteret af alle, og anbefaler at man følger hovedreglen og skriver dem (os, jer) i sætninger hvor pronomenet ikke er subjekt, og altså nøjes med at skrive de (vi, I) i de tilfælde hvor pronomenet virkelig er subjekt i helsætningen.

Galberg Jakobsen (1989) kalder fænomenet for overkorrekt sprogbrug: … ”af frygt for at komme til at virke udannede kommer de så til også at udskifte dem med de (og mig med jeg osv.) på steder hvor dannede sprogbrugere aldrig ville gøre det, dvs. der hvor hovedreglen kræver at der bliver brugt dem”. De-tendensen opstår således der hvor ikke-rutinerede sprogbrugere vil gøre sig ekstra umage.

De og dem i danske tekstsamlinger

Der findes i dag et antal tekstsamlinger som gør det muligt at undersøge udbredelsen af sproglige fænomener. I vores undersøgelse af de-tendensen indgår følgende samlinger:

  • Danske aviser (2011-2017  267 mio. ord)
  • Korpus 90 (1983-1992  28 mio. ord)
  • Korpus 2000 (1998-2002  28 mio. ord)
  • Sprognævnets twitterkorpus (2008-2016  36 mio. ord)
  • Sprognævnets samling af gymnasiestile (2016  328.000 ord)

 

Teksterne dækker forskellige perioder, mange forskellige tekstarter og forskellige grader af talesprogsnær og uformel stil. Ud fra Åge Hansens og Galberg & Jørgensens beskrivelser af at de-tendensen er stærk og på vej ind i rigssproget, skulle man umiddelbart forvente at de nyere tekster indeholder flere brud på hovedreglen end de ældre, dvs. at Korpus 90 skulle indeholde færre brud på hovedreglen end danske aviser 2011 – 2017 og Korpus 2000. Endvidere kunne man forestille sig at de-tendensen er mere udpræget hos mindre rutinerede sprogbrugere, altså hos gymnasieeleverne.

De og dem i danske aviser

Danske aviser dækker Sprognævnets samling af artikler fra de store dagblade Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken samt fra Weekendavisen. Samlingen omfatter 267 mio. ord. Der er mange forekomster af de der og dem der med og uden komma imellem. For at gøre undersøgelsen håndterbar blev der søgt på en konstruktion hvor man kan være sikker på at der entydigt er tale om hhv. den oblikke og den nominative form, nemlig konstruktionerne … til dem der … og … til de der … Den nominative form er dog ikke helt entydig, så eksempler som ”Jeg er ikke så god til de der fine ord …” (Jyllands-Posten 23.8.2005) er blevet sorteret fra. Alt i alt gav søgningerne i danske aviser 3075 forekomster af de to konstruktioner tilsammen. Heraf var 66 med nominativ, dvs. 2,1 % af forekomsterne fulgte ikke hovedreglen.

De og dem i Korpus 90

Korpus 90 dækker et bredt spektrum af tekster og sprogbrugere fra perioden 1983-1998 og omfatter i alt 28 millioner ord. Korpusset dækker først og fremmest aviser, blade og bøger, men også en del andre tekster, herunder tekster fra to gymnasier. Fremgangsmåden var den samme som beskrevet for danske aviser: Søgningerne blev begrænset til … til dem der … og … til de der … med og uden komma. Her blev der i alt fundet 372 forekomster af de to konstruktioner. Heraf var 23 med nominativ, dvs. 5,8 % af forekomsterne fulgte ikke hovedreglen.

De og dem i Korpus 2000

Korpus 2000 dækker et bredt spektrum af tekster fra forskellige sprogbrugere fra perioden 1998-2002 og omfatter i alt 28 millioner ord. Som korpus 90 dækker korpus 2000 først og fremmest aviser, blade og bøger, men antallet af andre tekster er større, bl.a. er der tekster fra 14 grundskoler og 4 gymnasier samt tekster fra en lang række privatpersoner. Fremgangsmåden var den samme som beskrevet for danske aviser: Søgningerne blev begrænset til … til dem der … og … til de der … med og uden komma. I Korpus 2000 blev der i alt fundet 343 forekomster af de to konstruktioner. Heraf var 34 med nominativ, dvs. 9 % af forekomsterne fulgte ikke hovedreglen.

De og dem på Twitter

Sprognævnets twitter-korpus indeholder 36 mio. ord fra perioden 2008-2016. Også her blev den begrænsede søgning anvendt. I de gennemsøgte tweets fandtes 162 forekomster af de to konstruktioner, heraf fulgte 14, dvs. 8,6 %, ikke hovedreglen.

De og dem i danske stile fra studentereksamen

Sprognævnet indsamlede i 2016 193 danske stile fra studentereksamen på HHX, HTX, STX, HF og EUX. Teksterne består af 328.000 ord. Der forekommer i alt 64 sætninger fordelt på 38 elever indeholdende de der og dem der. I disse sætninger står pronomenet som subjekt 14 gange og i andre funktioner 49 gange. Ud af disse 49 gange forekommer pronomenet i nominativ 5 gange, dvs. 9,3 % af sætningerne følger de-tendensen og overholder ikke hovedreglen. Ser man nærmere på de 5 eksempler, viser det sig at en enkelt elev står for de 4 af forekomsterne, dvs. et helt overvejende antal af gymnasieeleverne (36 ud af 38) overholder altså hovedreglen i deres stile. Sammenholder man de 5 forskellige undersøgelser, danner der sig følgende billede:

Tabel 1. Sammenligning af de 5 undersøgelser.
Kilder .. til de der ..

.. til dem der ..

% af nominativ for oblik

Danske aviser (2011-2017)

66 3015 2,1 %

Korpus 90

(1983-1992)

23 372 5,8 %
Twitter (2008-2016) 14 148 8,6 %
Korpus 2000 (1998-2002) 34 343 9,0 %
Danske gymnasiestile (2016) 5 49 9,3 %

Den tekstsamling hvor vi i højeste grad ser hovedreglen overholdt, altså oblik i stedet for nominativ, er i danske dagblade fra 2011-2017. Her udgør bruddet på hovedreglen kun 2,1 % af det samlede antal forekomster. Dernæst følger Korpus 90 med 5,8 %. Twitter, Korpus 2000 og de danske gymnasiestile ligger ca. på samme niveau. Brud på hovedreglen forekommer her i mellem 8,6 og 9,3 % af antallet af forekomsterne.

Hypotesen om at de-tendensen har været stigende gennem årene, kan kun delvist bekræftes. Ganske vist er de-tendensen svagere i Korpus 90 i forhold til Korpus 2000, men den er stærkere end i danske aviser fra perioden 2011-2017. Det er ganske overraskende, ikke mindst fordi den digitale udvikling har medført et stigende tempo i avisernes redaktioner og dermed mindre og mindre tid til korrekturlæsning. Brud på hovedreglen fanges heller ikke af stavekontrollen.

Heller ikke hypotesen om at de-tendensen er stærkere hos de urutinerede sprogbrugere, kan bekræftes. Både Korpus 2000 og Korpus 90 indeholder en blanding af tekster fra både urutinerede og rutinerede sprogbrugere, men dog overvejende af den sidste slags. Også på Twitter finder man eksempler på begge dele, dvs. officielle tweets skrevet af rutinerede kommunikationsfolk og private tweets skrevet af mere urutinerede sprogbrugere. Ganske vist ligger gymnasieeleverne samlet set højest, men ikke meget over Korpus 2000 og Twitter, og ved nærmere eftersyn viser det sig at kun to elever ikke har styr på hovedreglen.

Vi kommer nok aldrig til bunds i hvad der lå bag dronningens valg af pronomen – om det var et bevidst signal eller et tegn på at også dronninger kan påvirkes af sproglige tendenser i samfundet.  Men det er nok også for tidligt at spå om sædernes forfald, for det ser ud til at der er forholdsvis få brud på hovedreglen i danske aviser, og at i hvert fald størstedelen af de unge der forlod gymnasiet sidste år, ikke er så stærkt påvirket af de-tendensen som man kunne forvente.

Måske har deres lærere lært dem den gode tommelfingerregel som er beskrevet i Erik Hansens sprogbrev nr. 2 fra 1985, og som vi fortsat kan anbefale: 

 ”Sagen er at vi aldrig er i tvivl når de og dem står alene. Problemet kommer når der er noget mere med: de/dem derovrede/dem fra Roskildede/dem der var her i gårde/dem vi har skrevet til.

Den traditionelle korrekthedsregel siger at valget mellem de og dem overhovedet ikke har noget at gøre med om ordene står alene eller ej. Det vil jo sige at man bare fjerner tilføjelsen og indpakningen, vælger sin form og sætter tilføjelsen på igen. Sådan:

vi skal give besked til de/dem der var her i går →

vi skal give besked til dem →

vi skal give besked til dem der var her i går

(…)

Det er ikke svært. Kunsten består egentlig kun i at komme i tvivl.” (Hansen 1985).

Litteratur
Hansen, Aage (1967). Moderne Dansk. Bind 2. København: Grafisk Forlag.
Hansen, Erik (1985). De og dem. Sprogbrev, nr. 2. 1985.
Jacobsen, Henrik Galberg & Peter Stray Jørgensen (6. udg., 2013): Håndbog i Nudansk, København: Politikens Forlag, s. 122-28.
Jacobsen, Henrik Galberg (1989): Til de der …?. Nyt fra Sprognævnet 1989/2, s. 1-7.

 

 

Spørg os

 

Den voksen eller den voksne

?

Hedder det den voksen der har ansvaret eller den voksne der har ansvaret?

!

Både den voksen der har ansvaret og den voksne der har ansvaret er korrekt.

Oprindelig er ordet voksen et adjektiv, og i bestemt form og i flertal er bøjningsendelsen -e. Det resulterer i den voksne søn, de voksne mennesker og altså også den voksne der har ansvaret. Dette følger mønstret fra andre adjektiver i bestemt form og flertal: den gamle søn, de gamle mennesker; den erfarne medarbejder, de erfarne lærere og lign.

Ordet voksen har dog undergået en forandring de seneste årtier - muligvis i forbindelse med at offentlig børnepasning er blevet normen snarere end undtagelsen. Det kan nu også bruges som substantiv; substantivbrugen er kommet med i Retskrivningsordbogen ved den årlige opdatering i december 2017, og også i Den Danske Ordbog (på ordnet.dk) er voksen med som substantiv.

Den voksen

Når voksen bruges som substantiv, følger det ikke længere adjektivmønstret i bestemt form. Vi har da den nye voksen hedder Anders; den voksen der har det overordnede ansvar på stuen og lign.

Grammatisk set er begge dele altså rigtigt, men man kan komme ud for at nogle sprogbrugere endnu ikke har vænnet sig til den nye brug og derfor bliver overrasket over at møde den.

ESJ

 

I eller de sociale medier? 

?

Jeg har lagt mærke til at I nogle steder på jeres hjemmeside, www.dsn.dk, skriver i de sociale medier, fx under punktet ”Vi arbejder også med”. Det er vel ikke ligefrem forkert, men jeg er ret sikker på at på de sociale medier er mere almindeligt, og jeg synes også det lyder meget bedre.

!

Du har ret i at på de sociale medier er mere almindeligt end i de sociale medier. En søgning i mediearkivet Infomedia viser at på de sociale medier er blevet brugt i over 17.000 artikler i perioden august 2016 til august 2017, mens i de sociale medier kun forekommer omkring 300 gange.

Man siger jo fx på Facebook, på Twitter og på Instagram, og det må være grunden til at de fleste foretrækker på de sociale medier fremfor i de sociale medier. På den anden side hedder det jo i medierne, og derfor kan det også hedde i de sociale medier.

I de tilfælde hvor vi i Sprognævnet har valgt at bruge i de sociale medier, er det som regel i forbindelsen sproget i de sociale medier, og i denne sammenhæng virker det for os naturligt at bruge i i stedet for , sandsynligvis fordi det sammenholdes med sproget i de traditionelle medier eller sproget i de trykte medier e.l.

AÅJ

 

Ikkedigital borger 

?

Har Sprognævnet et bud på en betegnelse der dækker personer som er fritaget for digitale selvbetjeningsløsninger og digital post fra det offentlige eller ikke har digitale kompetencer? Vi har drøftet betegnelserne analog borger og ikkedigital borger.

!

Ordforbindelsen digital borger om ’borgere der bruger it i kommunikationen med det offentlige’ er ret etableret på kommunernes websites, fx har mange af dem en side der hedder sådan. Det betyder at man må acceptere at det er den ordforbindelse der er gængs.

Ordet digital er måske ikke helt velvalgt i denne sammenhæng, for det betyder ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) ’med trinvis overgang fra en tilstand til en anden så hver tilstand entydigt kan udtrykkes ved hjælp af fx tal’, og det er jo ikke borgeren der er sådan indrettet, men den computer hun bruger til sin kommunikation.

Sprognævnets nyordsordbog, Nye ord i dansk 1955 til i dag, på dsn.dk/noid daterer ordet digital i denne anvendelse til 2006 i ordforbindelserne digital indfødt, digital indvandrer, digital immigrant og nu altså også i digital borger. Tilsvarende betyder analog ’med trinløs eller glidende overgang fra én tilstand til en anden’, og sådan er mennesker formentlig i visse henseender indrettet rent biologisk, men udtrykket ville ikke være heldigt i denne sammenhæng. Borgere som ikke anvender digitale løsninger, bør ikke betegnes som analoge, men som ikkedigitale, evt. med bindestreg: ikke-digitale, jf. § 57.8 om ”usædvanlige sammensætninger” i retskrivningsreglerne.

OR

 

 

Smiley som erstatning for punktum? 

?

Kan man brug en smiley som erstatning for punktum?

!

Vi kan i hvert fald se at det sker ret hyppigt i sms’er og opslag på de sociale medier som Facebook og Twitter. Det forekommer også på virksomheders hjemmesider, typisk i sammenhænge hvor tonen ikke er så formel.

Dansk Sprognævn udstikker ikke faste regler for brugen af smileyer (emojier og emotikoner). Men vi holder øje med de praksisser man kan se udfolde sig i de nye skriftlige forummer. Se også denne vejledning andetsteds på vores hjemmeside.

Her kan vi netop se at der er en udbredt praksis med smiley i slutningen af en sætning. Hvor der for nogle år siden var en tendens til både at have smiley og punktum som afslutning, er den nye tendens at man simpelthen erstatter punktum med smiley. Typisk er der et mellemrum mellem sidste ord og smiley. Hvis teksten fortsætter på den anden side af smileyen, kan man iagttage at sprogbrugerne veksler mellem at begynde den nye sætning med stort bogstav eller med lille. Nogle laver tvungent linjeskift efter smileyen, og en eventuel ny sætning står da typisk med stort begyndelsesbogstav :-)

ESJ

 

 

Navne på uddannelser 

?

Jeg er lige startet på en ny uddannelse, og jeg er kommet i tvivl om om jeg skal skrive min uddannelse med stort eller lille begyndelsesbogstav. Jeg troede egentlig at det skulle skrives med lille, men jeg synes at jeg ser det skrevet med stort flere og flere steder. Hvad er det rigtige?

!

Du skal skrive betegnelsen for din uddannelse med lille begyndelsesbogstav.

Det fremgår af Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012, § 12, stk. 9, at generelle benævnelser på fag, emner, discipliner, studier og uddannelser normalt skrives med lille, fx biologi, faget dansk, dansk, nationaløkonomi, ergoterapeutuddannelsen.

Det er ganske rigtigt almindeligt at se den slags skrevet med stort, fx ”Jeg læser Dansk og Engelsk på Københavns Universitet”, men det er ikke desto mindre forkert.

 

MHA

 

Nyheder

Husk mandelgaven!

Fik du ikke vores julesællert i mandelgave sidste år, så har du chancen igen i år.

Husk mandelgaven!

 

Vejl. pris 99 kr.

Bogen ligger klar i vores webshop eller i boghandlen.

Sprogprisen.dk søger gode tekster

Når sprogpriserne uddeles i april 2018, vælger dommerne mellem de indstillede tekster. Alle kan indsende en eller flere gode tekster i kategorierne:

  • Årets bedste brev/e-mail
  • Årets bedste hjemmesidetekst
  • Årets bedste tekst på sociale medier

Næste gang sprogpriserne uddeles, er 5. april 2018. Temaet for dagen bliver sprog og sport.

Sprogprisen.dk

Redaktionelt

 

  • Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier
  • Redaktion: Margrethe Heidemann Andersen, Jørgen Nørby Jensen og Anni Renner Mortensen
  • ISSN: 2446-3124
  • Layout: Pernille Kleinert

Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening.

AK  Anne Kjærgaard
AÅJ  Anita Ågerup Jervelund
ESJ  Eva Skafte Jensen
IEM  Ida Elisabeth Mørch
JNJ  Jørgen Nørby Jensen
JS  Jørgen Schack
MHA  Margrethe Heidemann Andersen
OR  Ole Ravnholt
PD  Philip Diderichsen
PJ  Pia Jarvad
SK  Sabine Kirchmeier

Følg også Dansk Sprognævn på LinkedIn og på Facebook.