Forside / Nyt / Nyheder / Pressemeddelelse: Kulturministeren igangsætter sprogteknologisk udvalgsarbejde 17.4.2018

Pressemeddelelse: Kulturministeren igangsætter sprogteknologisk udvalgsarbejde

Dansk Sprognævn har fået til opgave at lede det sprogteknologiske udvalg som er nedsat efter ønske fra kulturministeren.

Udvalget skal med udgangspunkt i et brugerorienteret perspektiv kortlægge de nuværende og fremtidige behov for at benytte dansk og andre sprog samt sproglig viden i forhold til digitale tjenester og applikationer baseret på kunstig intelligens i centrale sektorer af samfundet. Udvalget skal vurdere i hvilket omfang det vil være muligt at imødekomme disse behov under inddragelse af de relevante spillere i erhvervslivet, den offentlige sektor samt uddannelses- og forskningssektoren.

Udvalget skal afklare behovet og perspektiverne for en national termbank (”sprogtermbank”) og inddrage resultater fra arbejdet med dansk terminologi og danske vidensbaser samt med begrebs- og datamodellering i det fællesoffentlige digitale arkitektursamarbejde.

Udvalget skal inddrage relevante resultater fra arbejdet med sprogteknologi og terminologi i andre lande, herunder EU og Norden, og pege på måder hvorpå en styrkelse af dansk sprogteknologi vil kunne gavne den enkelte borger og bidrage til at skabe vækst og effektivisering i samfundet.

Udvalget består af følgende medlemmer:

  • CTO Klaus Akselsen, MIRSK
  • Linguist, Partner, Head of Research and Innovation Esben Alfort, Ankiro ApS
  • Udviklingschef Lars Fremerey, GTS-foreningen
  • Computational Linguist Anna Katrine Jørgensen, Google
  • Sekretariatschef Jens Kellerup, Ballerup Kommune/OS2 – (Offentligt digitaliseringsfællesskab)
  • Direktør Sabine Kirchmeier, Dansk Sprognævn (formand for udvalget)
  • Direktør Jens Otto Kjærum, Dictus
  • Professor Bodil Nistrup Madsen, CBS – Copenhagen Business School
  • Seniorredaktør Sanni Nimb, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Professor Bolette Sandford Petersen, Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet
  • Forsknings- og Innovationsdirektør Anders Quitzau, IBM Research - Watson Advocate
  • Founder, Chief Visionary Officer Mads Rydahl, Unsilo
  • Kontorchef Jens Krieger Røyen, Digitaliseringsstyrelsen
  • Chefkonsulent Carl Østergaard, Odense Kommune

FAKTA:

  • Dansk Sprognævn er vært for udvalget.
  • Arbejdet skal være afsluttet medio 2019.
  • Bloggen sprogtek2018.dk er udvalgets centrale informations- og debatforum.

KONTAKT:
Direktør Sabine Kirchmeier, Dansk Sprognævn, 26846370, sabine@dsn.dk.

Mere om sprogteknologi og fagsprog på dsn.dk.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik