Forside / Nyt / Nyheder / 2018 / Stillingsopslag. Studentermedhjælpere med IT-kompetencer ved Dansk Sprognævn 16.10.2018

Stillingsopslag. Studentermedhjælpere med IT-kompetencer ved Dansk Sprognævn

Vil du være vores nye kollega?

I forbindelse med Sprognævnets nye placering i Bogense søger vi 2 nye studentermedhjælpere med sprog- og/eller IT-kompetencer.

Vi søger

  • en studentermedhjælper med kompetencer indenfor datalogi, e-science eller lign.
  • en studentermedhjælper med kompetencer indenfor datalingvistik/sprogteknologi/it og kognition.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 15-11-2018

Læs mere om stillingerne nedenfor.

Studentermedhjælper med kompetencer indenfor datalogi, e-science eller lign.

Vi søger en studentermedhjælper med baggrund i datalogi eller e-science 8-16 timer til varetagelse af systemadministrative opgaver og vedligeholdelse af vores IT-infrastruktur.

Vi lægger vægt på følgende færdigheder og kompetencer:

  • Erfaring med Linux/bash og serveradministration
  • Erfaring med programmering
  • Kendskab til programmeringssproget Python
  • Erfaring med versionsstyring i Git
  • Kendskab til webprogrammering (HTML og JavaScript) og Models-Views-Controllers-webframeworks (MVC-frameworks)
  • Gode færdigheder i skriftligt dansk.

Eksempler på opgaver:

  • Linuxadministration: Opdatering, sikring og backup af intern Linuxserver
  • Programmering: Hjælp til udvikling og vedligeholdelse af software til automatisering af diverse processer, fx opmærkning (automatisk analyse) og indlæsning af store mængder tekstdata i særlige databaser til sprogdata (korpusværktøjer)
  • Hjælp til udvikling og vedligeholdelse af vores CMS-system Plone, som er et Pythonbaseret webframework
  • Rutineopgaver såsom indkøb, kaffebrygning, opstilling af borde og stole osv.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) for tiden overenskomst af 7. marts 2016 samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste, for tiden cirkulære af 8. maj 2015.

Ansættelsessted

Da Dansk Sprognævn flytter til Bogense den 1.4.2019, er ansættelsesstedet Dansk Sprognævn i Bogense, Adelgade 119 B, 5400 Bogense. Der vil være midlertidigt arbejdssted hos Dansk Sprognævn i København, Worsaaesvej 19, 4. sal, 1972 Frederiksberg, indtil kontoret flytter til Bogense.

Ansøgning m.v.

Ansøgningen (mærket it-student) med cv, kopi af eksamenspapirer, anbefalinger osv. skal være Dansk Sprognævn i hænde senest 15. november 2018 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til adm@dsn.dk

Alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

 

Studentermedhjælper med kompetencer indenfor datalingvistik, sprogteknologi, it og kognition

Vi søger en studentermedhjælper 8-16 timer med et ben i den IT-tekniske verden og et ben i den sproglige til at hjælpe med mange opgaver der kræver flair for både IT og sprog.

Vi lægger vægt på følgende færdigheder og kompetencer:

  • Erfaring med at arbejde med sproglige data (lingvistisk analyse)
  • Erfaring med programmeringssproget Python
  • Kendskab til automatisk analyse af store tekstmængder, fx vha. maskinlæring
  • Gode færdigheder i skriftligt dansk.

Eksempler på opgaver:

  • Hjælp til fejlkorrigering og strukturering af sproglige datakilder såsom større mængder avistekster, historiske ordbøger, gymnasiestile osv., således at de kan blive klar til videnskabelige undersøgelser
  • Hjælp til opmærkning af tekster og udtrækning af information
  • Hjælp til statistiske analyser af sproglige data
  • Hjælp til udvikling af prototyper på webapps/dashboards til analyse og visning af sproglige data
  • Hjælp med udvikling af sproglige grammatikregler i forskellige formalismer til analyse af sproglige data, fx constraint grammar
  • Rutineopgaver såsom indkøb, kaffebrygning, opstilling af borde og stole osv.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) for tiden overenskomst af 7. marts 2016 samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste, for tiden cirkulære af 8. maj 2015.

Ansættelsessted

Da Dansk Sprognævn flytter til Bogense den 1.4.2019, er ansættelsesstedet Dansk Sprognævn i Bogense, Adelgade 119 B, 5400 Bogense. Der vil være midlertidigt arbejdssted hos Dansk Sprognævn i København, Worsaaesvej 19, 4. sal, 1972 Frederiksberg, indtil kontoret flytter til Bogense.

Ansøgning m.v.

Ansøgningen (mærket sprogtekstudent) med kopi af cv, eksamenspapirer, anbefalinger osv. skal være Dansk Sprognævn i hænde senest 15. november 2018 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til adm@dsn.dk

Alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik