Du er her: Forside / Nyt / Nyheder / 2017 / Gratis kommakursus til alle

Gratis kommakursus til alle

Dansk Sprognævn og firmaet Edutasia lancerer nu et gratis kommakursus til alle som gerne vil blive bedre til at sætte komma efter de danske kommaregler.

På hjemmesiden danskkomma.dk kan man i sit helt eget tempo sætte sig ind i kommareglerne og få forklaret de vigtigste grammatiske regler der skal bruges for at sætte kommaet korrekt. 

Kommakursus

Dansk Sprognævn og Edutasia har lanceret et gratis kommakursus på nettet.

Kommakurset giver en letforståelig introduktion til det danske komma, og bagefter er man i stand til at vælge om man vil sætte startkomma eller udelade det.

"Vi oplever en del usikkerhed om hvordan kommaet skal sættes, både i vores spørgetelefon og når vi er ude i landet for at holde foredrag og kurser, og der er jo også løbende debat om kommareglerne," siger Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier. 

"Men det at reglerne diskuteres, er jo ikke ensbetydende med at de ikke skal følges, og i debatten er der en tendens til at glemme at 80 % af kommareglerne slet ikke er valgfrie. Mange har lært at sætte komma tidligt i deres skolegang og er derfor i tvivl om om de regler de har lært, også gælder i dag. Derfor vil vi gerne give sprogbrugerne mulighed for at få genopfrisket deres kommafærdigheder med et grundigt og overskueligt kursus.”

Gå til kurset.

Se kommareglerne på Sprognævnets hjemmeside.

Sponsorer

Kurset er sponseret af de faglige organisationer FTF, CA, Kommunikation & Sprog og MA samt sproget.dk, Vester Kopi og Item Systems.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik