Forside / Nyt / Nyheder / 2011 / NyS 39 Dansk udtale er udkommet 11.3.2011

NyS 39 Dansk udtale er udkommet

Som dette nummer af NyS vil vise, kan udtale studeres på mange måder og med forskellige formål. Artiklerne dækker alt fra segmenter over stavelser til prosodi. Disse genstandsområder er ikke nye, men blandt forfatterne fornemmer man et fælles grundsyn som nok kan siges at være en nyhed, nemlig en accept af at variation i udtale ikke skal overses (citat fra forordet).

 

NyS 39 indeholder artikler om forskellige undersøgelser af dansk udtale og udtalevariation. Du kan bl.a. læse om hvorfor det kan være så svært at lære at læse på dansk, og om hvordan unges udtalevariation bruges i forskellige sociale fællesskaber.

 

NyS 39 Dansk udtale indeholder følgende artikler:

  • Holger Juul: "K-a-tt-e-p-i-n-er. Om komplekse bogstav-lyd-forbindelser i danske ord"
  • Marie Maegaard: "Fonetisk variation som social praksis − belyst gennem nyere udtaleudviklinger i ungt københavnsk"
  • Ruben Schachtenhaufen: "Schwa-assimilation og stavelsesgrænser"
  • Michael Ejstrup: "På godt forskelligt dansk"
  • Nicolai Pharao: "Ordbrug og udtaleforandringer"
  • John Tøndering: "Prosodiske fraser og syntaktisk struktur i spontan tale"
  • John Tøndering: "Praat for begyndere".

 

NyS – Nydanske Sprogstudier – er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteori.

 

Læs hele forordet til NyS 39. Læs om hvordan man tegner abonnement på NyS og besøg schwa.dk som er en blog om fonetik og fonologi.
Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik