Forside / Nyt / Nyheder / 2010 / Ny hjemmeside skal styrke det nordiske sprogsamarbejde 16.9.2010

Ny hjemmeside skal styrke det nordiske sprogsamarbejde

Nordisk Sprogkoordination har nu offentliggjort sin hjemmeside på adressen www.nordisksprogkoordination.org. Hjemmesiden skal udbrede kendskabet til Nordisk Sprogkoordination.

Nordisk Sprogkoordinations hjemmeside finder man oversigter over hvilke organisationer, kursusvirksomheder, fagnetværk og kulturhuse der er relevante aktører i nordisk sprogsamarbejde. Desuden er der links til diverse undervisningsresurser, sprogresurser, netordbøger, sprogpolitiske dokumenter og en oversigt over fonde som yder støtte til nordiske projekter.

Formålet med koordinatorfunktionen og hjemmesiden er at aktører som arbejder med det nordiske sprogområde, fx undervisning i nabosprogsforståelse, får et større kendskab til hinandens arbejde. Desuden kan forskellige nordiske sprogkampagner koordineres, og det nordiske sprogsamarbejde kan gøres mere synligt for omverdenen.

Nordisk Sprogkoordination (NOSK) blev oprettet i anledning af at det nordiske sprogsamarbejde i 2009 blev omorganiseret. Enheden, som har til huse hos Dansk Sprognævn, består af en leder, projektsekretærer på deltid og sprognævnets nordiske sekretær på deltid.

Læs mere på hjemmesiden Nordisk Sprogkoordination som også indeholder nyheder og en nordisk kalender.

 

NOSK-forside

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik