Forside / Nyt / Nyheder / 2010 / Flere nye ord på nettet 23.9.2010

Flere nye ord på nettet

Hvornår begyndte vi at tale om Udkantsdanmark, det grå guld og produktplacering, og hvornår begyndte vi at chille, roame og scrolle? Hvor længe har vi talt om cafépenge, smartphones og vejsidebomber? Hvad er en lommepark, og hvem har fundet på ordet italesætte? Hvad vil det sige at høre på vandrørene og at tænke ud af boksen? Hvad bruger man en e-reader til, hvem er generation Z, og hvad betyder dicklit, grønvask, slumturisme og  prequel?

Få svar på disse og mange andre spørgsmål i Nye ord på nettet.

Nye ord på nettet er blevet opdateret med en række nyere ord og udtryk, primært fra perioden 1990-2005.

Nye ord på nettet giver mulighed for at søge på tværs af den alfabetiske orden. Find fx alle nye ord fra 2001, eller lav en søgning efter substantiver (navneord) lånt fra engelsk efter år 2000.

Nye ord på nettet beskriver vigtige sider af det danske sprogs udvikling fra 1955 til i dag. Nye ord på nettet tager mange nye ord med, men slet ikke alle. Ordene skal først og fremmest have en vis udbredelse i almensproget, og kun en mindre del af det nyere ordforråd inden for fagsprog, slang, dialekt og ungdomssprog kommer med.


Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik