Forside / Nyt / Nyheder / 2009 / Nordisk sprogkoordinator ved Dansk Sprognævn 14.9.2009

Nordisk sprogkoordinator ved Dansk Sprognævn

8. september 2009

 

Nordisk sprogkoordinator ved Dansk Sprognævn


Dansk Sprognævn søger en akademisk medarbejder i tidsbegrænset ansættelse frem til 31.12.2011 til at varetage den daglige ledelse af enheden Nordisk Sprogkoordination – en opgave som nævnet løser for Nordisk Ministerråd. Nordisk Sprogkoordination har følgende formål:

  • At koordinere aktiviteter på sprogområdet som ikke før blev koordineret
  • At aktører på sprogområdet får bedre kendskab til hinanden, og motiveres til at samarbejde
  • At skabe synergi mellem aktiviteterne i de nordiske sprognævn/sprogråd, og de nordiske sprogkurser, dvs. Nordspråk, Nordkurs og De nordiske perler
  • At skabe større effektivitet i det nordiske sprogsamarbejde og kontinuitet i driften
  • At synliggøre det nordiske sprogsamarbejde for omverdenen.


Nordisk Sprogkoordination består af en leder, en projektsekretær og sprognævnets nordiske sekretær. Arbejdsstedet er Dansk Sprognævn, København. Lederen refererer til direktøren for Dansk Sprognævn.


Stillingen ønskes besat fra den 1. oktober 2009 eller snarest derefter. Stillingen kan besættes som fuldtids- eller deltidsstilling. Arbejdsopgaver:

  • samordning af aktiviteter til fremme af nabosprogsforståelse i de nordiske lande
  • Informationsvirksomhed, herunder drift af hjemmeside
  • Afholdelse af konferencer og netværksmøder om sprogpleje og sprogbevaring, sprogrådgivning og sprogteknologi
  • Udgivelse af publikationer og nyhedsbreve
  • Indsamling af erfaringer og forskningsresultater


Der lægges særlig vægt på aktiviteter som retter sig mod børn og unge.


Kvalifikationer:

  • Kandidatgrad eller tilsvarende i dansk, norsk eller svensk sprog
  • Godt kendskab til nordiske sprog og nordiske samfundsforhold
  • Erfaring med nordisk sprogsamarbejde
  • Erfaring med nabosprogsundervisning og didaktik på seminarie- og/eller universitetsniveau
  • Evne til at koordinere og samarbejde


Der må forventes en del rejseaktivitet.


Aflønning sker i hht. vedkommendes overenskomst med fagforeningen.


Ansøgning m.v.:


Der nedsættes et fagkyndigt ansættelsesudvalg. Der vil blive holdt ansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere i uge 40. Der vil ikke blive udsendt kvittering for modtagelsen af ansøgningen.


Din ansøgning (mærket nordisk koordinator) til stillingen bilagt kopi af eksamenspapirer, anbefalinger osv. skal være Dansk Sprognævn i hænde senest 25. september 2009. kl. 12.00. Ansøgninger pr. e-mail sendes til sabine@dsn.dk.


Spørgsmål vedrørende ansøgning rettes til Sabine Kirchmeier-Andersen eller Pia Jarvad.


Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet og har til opgave at følge sprogets udvikling, at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug og at fastlægge den danske retskrivning.


Sted: København, Danmark


Startdato: 01.10.2009 eller snarest derefter


Slutdato: 31.12.2011


Søgefrist: 25.09.2009


Stillingstype: Tidsbegrænset

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik