Forside / Nyt / Nyheder / 2009 / Dansk Sprognævn søger studentermedhjælp 3.9.2009

Dansk Sprognævn søger studentermedhjælp

9. juni 2009

Dansk Sprognævn søger studentermedhjælp


Dansk Sprognævn søger studerende med kvalifikationer inden for dansk sprog, lingvistik eller datalingvistik 8 timer om ugen.

De studerende på nævnet er hovedsageligt beskæftiget med Dansk Sprognævns samlinger, som er grundstammen i nævnets arbejde med at følge det danske sprogs udvikling.

Ordsamlingen består af nye ord og vendin­ger fra aviser og blade som indskannes og registreres i en XML-database med oplysninger om proveniens, orddannelses­forhold og en række andre oplysninger. Ordsamlingen indeholder ca. 950.000 ord.

Svarsamlingen består af de svar nævnet har afgivet siden dets oprettelse i 1955. Her skal nye svar registreres og tidligere afgivne svar bearbejdes og redigeres med henblik på publicering på nettet. Svarsamlingen indeholder ca. 14.000 svar.

Endvidere vil der være mulighed for at studerende kan deltage i arbejdet med nævnets databaser, Retskrivningsordbogen, opdatering af netsider og udvikling af den nye sprogportal www.sproget.dk.

Derudover må studenterne regne med at skulle hjælpe med lettere kontoropgaver i spidsbelastningsperioder samt andet forefaldende arbejde.

Opgaverne kræver viden om dansk sprog, akkuratesse og selvstændighed.

Arbejdstiden er fleksibel.

Ansøgningsfrist: 23.6.2009

Henvendelse til

Sabine Kirchmeier-Andersen
Direktør
Dansk Sprognævn
Njalsgade 136
2300 København S
sabine@dsn.dk
Kontor: + 45 35 32 89 73

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik