Forside / Arrangementer / Moderne importord i dansk 29.11.2018

Konference om "Importord i dansk" – 7. november 2018

Er dansk under pres fra engelsk, og hvordan er tilstanden i det danske sprogsamfund? Det vil Dansk Sprognævn og Københavns Universitet sammen forsøge at give svar på ved konferencen Importord i dansk.

Er dansk under pres fra engelsk, og hvordan er tilstanden i det danske sprogsamfund? Det vil Dansk Sprognævn og Københavns Universitet sammen forsøge at give svar på ved konferencen Importord i dansk.

Vort modersmål VAR dejligt, skriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller i et debatindlæg i Berlingske Tidende 12. maj. 2017, hvor han giver udtryk for sin bekymring over det danske sprogs tilstand i en tid hvor nyheder omtales som breaking news, og butikkerne holder sale i stedet for udsalg.

Er det danske sprog under pres?

Men passer det at vores modersmål er under pres fra engelsk? Hvor stort er antallet af ord fra engelsk i tale- og skriftsprog i dag sammenlignet med tidligere? Trænger der ord fra engelsk ind i kerneordforrådet? Og hvordan er tilstanden i det danske sprogsamfund sammenlignet med andre sprogsamfund?

Importord er alle ord der er lånt ind i dansk fra andre sprog, altså både låneord (der er tilpasset dansk struktur som kasse og smart) og fremmedord (der ikke er tilpasset dansk struktur som heat og facon).

Det vil forskere fra ind- og udland forsøge at besvare på konferencen.

Program

10.00-10.10

Pia Jarvad, seniorforsker, Dansk Sprognævn: Velkomst

10.10-10.40

Helge Sandøy, professor, universitet i Bergen: Om Moderne Importord i Norden

I foredraget vil eg sette prosjektet 'Moderne importord i språka i Norden' inn i den språkhistoriske og språkpolitiske situasjonen, og eg vil referere nokre hovudresultat som kan karakterisere likskapar og forskjellar mellom dei nordiske språksamfunna. På den måten kan foredraget tene som eit bakgrunnsteppe for oppdateringsinnlegga om dansk språk.

10.40-11.10

Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker, Dansk Sprognævn: Importord i danske aviser – hvilke og hvor mange?

I foredraget vil jeg fremlægge resultaterne af en sammenlignende undersøgelse af arten og mængden af importord i danske aviser fra hhv. 2000 og 2016.

11.10-11.30

Kaffepause

11.30-12.00

Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent, Dansk Sprognævn: Antallet og arten af moderne importord i Nye ord i dansk 1955 til i dag

Nye ord i dansk 1955 til i dag (NOiD) er Dansk Sprognævns nyordsordbog. Den beskriver tilvæksten i ordforrådet fra 1955 til i dag og opdateres løbende med nye ordbogsartikler. I foredraget vil jeg give et billede af antallet af importord i NOiD i forhold til resten af det nytilkomne ordforråd i perioden, dvs. 1955 til i dag. Desuden vil jeg belyse variationen af importord samt redegøre for hvilke typer af importord der indlånes.

12.00-12.30

Frans Gregersen, professor, Københavns Universitet: How to loanword. Om engelske lån i dansk talesprog fra 1988 til i dag

På basis af de optagelser som ligger i Sprogforandringscentrets store database om dansk talesprogs forandringer i virkelig tid, vil jeg redegøre for antal af engelske låneord fordelt på generationer og optagelsesår. Er der blevet relativt flere og i givet fald, hvorfor så det?

12.30-13.30

Frokost

13.30-14.00

Henrik Gottlieb, lektor, Københavns Universitet: Anglicismer: kriterier, kategorier og kilder. Om det danske bidrag til GLAD, den globale anglicismedatabase

Danmark ligger – sammen med lande som Tyskland og Japan – i spidsen med hensyn til engelskpåvirkning. Jeg vil i dette foredrag vise at påvirkningen dels er af gammel dato, dels omfatter samtlige niveauer af sproget. Fokus vil dog ligge på indsamlingen af ord og udtryk til det internationale GLAD projekt, hvor vi har etableret nogle fælles kriterier for hvilke ord og udtryk vi vil optage i vores anglicismedatabase.
14.00-14.30

Jørgen Schack, seniorforsker, Dansk Sprognævn: Kerneimportord

Sprognævnsprojektet Nye danske kerneord har bl.a. til formål at frembringe en liste over danske kerneord som er direkte sammenlignelig med den liste Hanne Ruus fremlagde i Danske Kerneord. Centrale dele af den danske leksikalske norm 1-2 (1995). I foredraget sammenholdes Hanne Ruus’ kerneordsliste, som er udtaget fra et ugebladskorpus fra perioden 1970-1974, med vores nutidige liste (perioden 2012-2016). Der vil være særligt fokus på udviklingen i forrådet af kerneimportord.
14.30-15.00

Hanne Ruus, professor, Københavns Universitet: Kerneord 1 og Kerneord 2

I Kerneord 1 gjorde den formelle metode til bestemmelse af ordformernes lemmatilhørsforhold at en del forventede kerneord ikke kunne registreres. I Kerneord 2 er anvendt en anden metode til bestemmelse af de enkelte ordformer i de tekstprøver der danner basis for ordlisten. I oplægget vil jeg se på hvordan det er gået de ikke bestembare ord fra Kerneord 1 i Kerneord 2-listen.

15.00-15.15

Kaffepause

15.15-15.45

Pia Jarvad, seniorforsker, Dansk Sprognævn og Andrzej Szubert, professor, universitetet i Poznan: Importordenes morfologi

Vi vil beskrive i hvor høj grad importord tilpasser sig i morfologien og i dannelse af hybrider. Hybriderne kan bestå af et hjemligt og fremmed led eller af to led fra to forskellige sprog. De udgør en stor og vigtig gruppe blandt importordene, og deres herkomst og struktur beskrives.

Pia Jarvads præsentation.

Andrzej Szuberts præsentation.

15.45-16.15

Phillip Diderichsen, videnskabelig medarbejder, Dansk Sprognævn: Tidslinjer – importord over tid i høj opløsning

På basis af Sprognævnets knap 1 mia. ord store aviskorpus har vi udviklet et værktøj der kan visualisere et hvilket som helst ords brugsfrekvens over tid, ordets tidslinje. Dette tidslinjeværktøj giver mulighed for at udvide de (mere) kvalitative undersøgelser i importordsprojektet til en kvantitativ undersøgelse i stor skala og deraf følgende højere opløsning.
16.15-16.30 Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker, Dansk Sprognævn: Afslutning

Hvor og hvornår

Tid: Onsdag d. 7. november 2018 kl. 10-16.30.
Sted: Københavns Universitet Amager. Auditorium 22.0.11.

Tilmelding og betaling

Tilmelding og betaling til konferencen efter først til mølle-princippet.
Sidste frist for tilmelding 1.11.2018 kl. 12. Tilmeldingen er bindende.
Pris: 100 kr. Gebyret dækker kaffe og frokost.

Yderligere oplysninger

Kontakt: Margrethe Heidemann Andersen på heidemann@dsn.dk og telefon 33 74 74 01.

Arrangører

Dansk Sprognævn (Margrethe Heidemann Andersen, Pia Jarvad) og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (Henrik Gottlieb).

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik